2026-05-29 19:34:00

Bristol City hapser Lincolns succestræner

Bristol City har fredag ansat Michael Skubala som ny cheftræner på en treårig aftale. Han kommer til klubben efter et succesfuldt ophold hos Lincoln City. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Michael Skubala førte i den netop overståede sæson Lincoln City op i Championship for første gang i 65 år. 

Han kommer dog ikke til at fortsætte i klubben. 

Fredag oplyser Bristol City således, at man henter succestræneren og udstyrer ham med en treårig aftale. 

Bristol Citys direktør, Charlie Boss, udtaler følgende til klubbens hjemmeside:

- Vi er meget glade for, at Michael har sagt ja til at blive vores nye manager. Hans lederevner skilte sig ud under processen og var tydelige i en titelvindende sæson med Lincoln City. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Bristol City hapser Lincolns succestræner
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi er begejstrede for, hvad han kan tilføre Bristol City. 

- Vi har nu en sportsdirektør i James Ellis med erfaring fra topniveau, og en manager i Michael, som har vist, at han kan rykke en klub op. 

- Jeg vil takke fansene for deres støtte under processen og er sikker på, at de vil give Michael en varm velkomst. 

Før tiden i Lincoln City var Skubala chef for Leeds Uniteds U21-hold og en del af førsteholdsstaben i Premier League. 

Han fungerede også kortvarigt som midlertidig cheftræner for Leeds’ førstehold og stod i spidsen i tre Premier League-kampe. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce