Brøndby har forstærket offensiven og handlet ind i 1. division. Her har klubben hentet Lyngby-profilen David Boysen, som skifter til de blågule på en 2½-årig kontrakt.
- Vi får i David en spiller, der med sin fart kan og tør udfordre modstandernes defensiv og kan bringe yderligere dynamik til vores offensive spil. Og så har han mål i støvlerne.
- David har det sidste års tid vist en stor modenhed i sin tilgang til fodboldlivet, og det har givet pote på fodboldbanen, hvor han er gået fra at være et talent, der tager chancer, til en profil, der tager ansvar, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside.
24-årige David Boysen har fået trøje nummer 15 i Brøndby og træner med sine holdkammerater første gang tirsdag formiddag.


Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga





























