19
Brøndby meddelte i weekenden, at de havde den 21-årige ungarer Zsolt Kalmar på besøg. Midtbanespilleren er til daglig på kontrakt i RB Leipzig, men her er det ikke blevet til spilletid på førsteholdet i denne sæson.
Besøget i weekenden forløb godt, og Brøndby bekræfter nu i app’en Brøndby Indefra, at man har sikret sig ungareren på en halvandet år lang lejekontrakt.
Kalmar kan spille flere pladser på midtbanen, og har tidligere spillet 21 kampe for Leipzig i den næstbedste tyske række.
Ungareren har spillet syv A-landskampe, og fik faktisk sin debut mod Danmark tilbage i maj 2014.


Brøndby IF
RB Leipzig
3F Superliga





















