Danmark -Brøndby og FCM straffes for pyro-ballade
2019-07-09 11:42:10
Foto: Getty Images

Brøndby og FCM straffes for pyro-ballade

Brøndby har fået en bøde på 250.000 kroner, mens FC Midtjylland har fået en bøde på 125.000 kroner efter de to holds møde i pokalfinalen. Årsagen er affyring og kast af pyroteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der blev affyret og kastet med romerlys, da Brøndby og FC Midtjylland spillede pokalfinale i midten af maj, og det koster nu de to klubber bøder.

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt Brøndby en bøde på 250.000 kroner, mens FC Midtjylland slipper med 125.000 kroner.

De to klubber har nu to uger til at vurdere, om de vil appellere kendelserne til Fodboldens Appelinstans.

De to hold mødtes i pokalfinalen den 17. maj, og der var godt gang i romerlys-affyringen på tribunerne både før, under og efter kampen.

Særligt efter kampen begyndte der at flyve romerlys på tværs af tribunerne.

Annonce
Annonce

61 kommentarer

Se kommentarer
Annonce