Brøndby har siden 2012 haft hummel som tøjsponsor, og samarbejdet fortsætter i en rum tid endnu. Parterne har således forlænget det frem til sommeren 2022, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Den nye aftale med hummel er historisk stor og passer som fod i hose med vores strategi 6.4, da den understøtter vores strategiske fokus i samarbejdet med vores partnere. I det nye partnerskab kommer vi sammen med eksperter fra hummel til at arbejde endnu tættere sammen om innovation og produktudvikling af trænings- og spillertøj, der skal understøtte vores strategi om presfodbold og øget digitalisering.
- Dette betyder, at det ikke blot økonomisk, men også strategisk, er en historisk vigtig aftale for os, siger klubbens kommercielle direktør Henrik Reichel Bartholdy til brondby.com.
Hummel var også tøjsponsor i Brøndby fra 1986 til 1996, hvor klubben blandt andet vandt fem danske mesterskaber.


Brøndby IF
3F Superliga





















