Eliteserien -Brøndby sælger Semb Berge til Odd
2016-01-11 09:41:58
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Brøndby sælger Semb Berge til Odd

Brøndby har solgt sin norske forsvarsspiller Fredrik Semb Berge. Stopperen vender tilbage til Odd, hvor Brøndby købte ham i 2014. Berge nåede syv Superliga-kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby IF har mandag offentliggjort, at de har solgt Fredrik Semb Berge, som vender tilbage til den norske klub Odd.

Stopperen kom til Brøndby i sommeren 2014 fra netop Odd, men var i 2015 udlejet til Molde. Han nåede kun syv Superliga-kampe i Brøndby-trøjen, og derfor peger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech på, at salget er den rigtige løsning for alle parter.

- Vi er glade for at have fundet en løsning, som i vores øjne er den helt rigtige for såvel Sembs karriere som for os. Semb fandt desværre aldrig rigtig sit fodfæste i Brøndby IF, og med manglende udsigt for spilletid giver det mening for såvel Semb og for Brøndby IF, at vores veje i dag skilles.

- Nogle gange går tingene bare ikke op i en højere enhed, og hvis vi som klub skal indfri vores sportslige ambitioner, så er det bedre at tage konsekvensen og agere, snarere end at trække tingene i langdrag. Vi ønsker Semb alt det bedste fremover i karrieren og takker for hans tid i Brøndby IF, siger han i en pressemeddelelse.

Semb Berge havde kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2018.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce