2. Division -Brønshøj-keeper tager favoritrollen i Slagelse
Foto: Brønshøj Boldklub
2019-09-21 14:35:02
Foto: Brønshøj Boldklub

Brønshøj-keeper tager favoritrollen i Slagelse

Brønshøj går på banen som favoritter, når de søndag gæster Slagelse. Det siger målmand Oliver Korch til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brønshøj har fået en god start på sæsonen. Her har klubben hentet 12 point i de første otte kampe og indtager fjerdepladsen i 2. divisions gruppe 1.

Senest blev topholdet FC Helsingør sendt hjem med et nederlag i bagagen, og Brønshøj-målmand Oliver Korch vil tage yderligere tre point, når klubben søndag besøger ottendepladsen Slagelse.

Kun tre point adskiller de to hold i tabellen, men den 25-årige målmand vil alligevel gerne tage favoritrollen på sig. Det siger han til klubbens hjemmeside.

- Som udgangspunkt er det en fodboldkamp som alle andre. Men den store forskel ligger i, at vi mod Helsingør var underdogs, og på søndag mod Slagelse må vi tage favoritrollen på vores skuldre. 

- Hvis man kigger på tabellen og ser på resultaterne, slår alle hold hinanden på kryds og tværs, så alle kampe kræver fuld fokus og en arbejdsindsats på 110 procent, fortsætter Oliver.

Han forventer, at det søndag bliver en fysisk kamp.

- Mine forventninger til kampen i morgen i Slagelse er store. Vi skal bygge videre på vores præstation mod Helsingør, og have 3 point med hjem til Tingbjerg Ground. 

- Men jeg forventer en meget tæt kamp, som bliver fysisk præget. Så det hold som er mest klar på dagen vinder kampen, slår keeperen fast.

Kampen i Slagelse fløjtes i gang søndag klokken 13:00.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce