2. Division -Brønshøj-midt: Helt sikker på at vi overlever
Foto: Brønshøj Boldklub
2018-06-01 22:35:01
Foto: Brønshøj Boldklub

Brønshøj-midt: Helt sikker på at vi overlever

Brønshøjs Cem Vardar er helt sikker på, at klubben overlever i 2. division, selvom klubben med tre runder igen blot har ét points forspring til nedrykningsstregen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er endnu ikke afgjort, hvem der dykker ud af 2. division udover VSK Aarhus og Lyseng.

Næsby, Greve og Brønshøj er holdene, der skal kæmpe om overlevelse, men kun ét enkelt af de tre hold kan beholde pladsen i 2. division. Der resterer tre runder i sæsonen, og lige over stregen ligger Brønshøj med henholdsvis ét og to point ned til Greve og Næsby. 

På trods af den tætte tabel er Brønshøjs Cem Vardar sikker på, at hvepsene ikke trækker det korteste strå i nedrykningskampen. 

- Jeg er helt sikker på, at vi bliver over stregen. Alle arbejder hårdt – også når vi træner. Vi skal fejre sejren, men også forberede os godt til den kommende finale. Hver kamp betragter vi som en finale, som vi skal vinde, og vi har også holdet til det, siger midtbanespilleren til klubbens hjemmeside. 

Lørdag eftermiddag tager Brønshøj imod Aarhus Fremad, men Vardar er overbevist om, at hjemmeholdet nok skal få de tre point. 

- De er særlig farlige på dødbolde, og det er noget, som vi skal gardere os imod. Efter min opfattelse spiller vi bedre og bedre fra kamp til kamp, og vi kan virkelig mærke, at vi er på hjemmebane. Derfor tager vi sejren og de tre point, siger han selvsikkert. 

Kampen mellem Brønshøj og Aarhus Fremad fløjtes i gang klokken 15.00 lørdag eftermiddag.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce