Onsdag trænede Brøndby-truppen normalt med Jesper Sørensen, men torsdag morgen stod den tidligere assistent, Frederik Birk, i sidste for holdet.
Tingene går stærkt i fodboldens verden. Og det gik også hurtigt, da GFH, som sidder på aktiemajoriteten i Brøndby, besluttede sig for, at Jesper Sørensen skulle fyres.
For anfører Jacob Rasmussen kom det som en stor overraskelse, at Jesper Sørensen nu er forhenværende i jobbet.
- Jeg må sige, jeg har kun positive ting at sige om Jesper Sørensen, indleder Jacob Rasmussen og erkender, at det har været en meget underlig dag på kontoret.
Han kørte hjem fra træning onsdag og forventede, at Jesper Sørensen også var træner torsdag frem mod AGF-kampen søndag, men sådan gik det ikke.
- Jeg har talt med Jesper og ønsket ham al held og lykke i fremtiden. Og så har jeg takket ham for et godt samarbejde, siger Jacob Rasmussen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han var kørt fra Brøndby onsdag, da Jesper Sørensen siden blev fyret i starten af eftermiddagen.
Den opsigtsvækkende besked fra klubben tikkede ind i den Whats App-gruppe, som spillertruppen har.
- Når meldingen kom onsdag i stedet for torsdag, tænker jeg, at vi har alle haft lidt tid at forberede os på, hvad der er sket. Og så har vi haft mulighed for at sove på det, mener Jacob Rasmussen, der erkender, at situationen på Vestegnen er speciel uden en permanent fodbolddirektør og uden en cheftræner.
- Vi kan ikke tude over de ting. For os handler det om at gå ind i vores egen osteklokke og bruge energi på de ting, vi skal fokusere på og kan påvirke.
- Vi har ingen kontrol over, hvem der skal være hverken træner eller fodbolddirektør. Vi skal fokusere på træning om den vigtige kamp mod AGF søndag. Det er min fornemmelse, at alle er trygge ved at have Frederik Birk som træner på søndag, pointerer

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





























