2025-06-13 15:18:32

Brøndby-boss roser talent: Har taget de rigtige skridt

Brøndby har forlænget aftalen med 20-årige Mathias Jensen, som ifølge fodbolddirektør Benjamin Schmedes har taget de rigtige skridt gennem masterclass. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mathias Jensen vil også være i Brøndby de kommende år. 

Som Bold kunne erfare tidligere fredag, har de blågule valgt at forlænge samarbejdet med den 20-årige midtbanespiller frem til sommeren 2027. 

Det glæder fodbolddirektør Benjamin Schmedes. 

- Mathias er et godt eksempel på en spiller, der gennem kontinuerlig udvikling og dedikation har taget de rigtige skridt gennem Masterclass. Han har arbejdet målrettet på U19-holdet, og det har været naturligt at integrere ham mere og mere i miljøet omkring Superliga-holdet i det seneste halve års tid.

- Han har udvist stor gå-på-mod på træningsbanen, og at han kan matche intensiteten og kravene på seniorniveau, og vi glæder os derfor til at følge hans fortsatte udvikling i de kommende år, udtaler Brøndby-bossen. 

Mathias Jensen har fået hele sin fodboldopdragelse i Brøndby og har senest været en fast del af Brøndbys U19-mandskab. 

I løbet af foråret har han flere gange trænet med førsteholdet, ligesom han også var udtaget til størstedelen af kampene i mesterskabsspillet. 

Nu er fremtiden også på plads i den klub, der betyder så meget for ham.

- Jeg er utroligt stolt og beæret over at kunne forlænge med Brøndby IF. Den her klub betyder alt for mig. Jeg startede som femårig i klubben og har haft min gang herude lige siden, så at kunne forlænge min aftale betyder alt for mig og familien. 

- Jeg har selvfølgelig et mål om at komme ind og få nogle minutter og få debut foran fansene, og så vil jeg selvfølgelig arbejde mig mod en startplads. Det kræver selvsagt hårdt arbejde på træningsbanen, og det er jeg fuldt indstillet på, siger Mathias Jensen selv.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce