2025-10-30 23:22:34

Brøndby er ude efter stort pokaldrama

FC Nordsjælland er klar til kvartfinalen i Oddset Pokalen efter en dramatisk 4-2-sejr over Brøndby IF, som måtte ud i forlænget spilletid. Her blev der scoret flere drømmemål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 4

OB

Torsdag aften skulle den sidste kvartfinalist findes i Oddset Pokalen, da FC Nordsjælland og Brøndby IF tørnede sammen.

De fremmødte fans blev forkælet med masser af spænding, men det var FCN-tilhængerne, som i indledningen måtte være mest tilfredse.

Værterne havde de største chancer, hvor især Alexander Lind burde have gjort det til 1-0.

Efter 16 minutter smed Juho Lähteenmäki en høj bold i feltet, som Lind blot skulle heade ind i netmaskerne. Det lykkedes ikke, da han i stedet sendte den forbi mål.

Sådan var det i flere tilfælde for Lind, og derfor måtte han være ærgerlig, da han gik til pause. Få minutter forinden havde Brøndby nemlig vist skarpheden.

Få sekunder før pausen var Nicolai Vallys hurtigst over bolden, efter at Oliver Villadsen havde slået et indlæg i feltet. Her lykkedes Vallys fra en spids vinkel at prikke bolden i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Brøndby er ude efter stort pokaldrama
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby havde nu kurs mod en kvartfinale, mens FC Nordsjælland havde travlt, hvis man ikke skulle ende i pokalmørket.

Nicklas Røjkjær formåede dog at finde lyset på Right to Dream Park, da han leverede et sandt drømmemål ti minutter inde i anden halvleg.

Røjkjær tog sig af et frispark få meter fra feltet. Her formåede han at sparke bolden hen over Brøndbys mur og ind i netmaskerne bag en chanceløs Patrick Pentz.

Stort drama til sidst
Nu var der skabt balance i regnskabet, men FC Nordsjælland ville have mere.

Værterne pressede fortsat på og kom frem til store chancer til blandt andre Ola Solbakken og Prince Amoako Junior, men Patrick Pentz stod i vejen hver gang.

Bolden ville ikke ind, og derfor lignede det, at de fremmødte fans på Right to Dream Park havde en midnatsforestilling i vente. De to hold var på vej ud i forlænget spilletid.

Men Noah Nartey havde andre tanker.

Seks minutter før tid viste Nartey igen målnæsen frem, da han tog chancen med et tørt hug fra distancen. 2-1 til Brøndby, som fik Nartey til at løbe ned til de mange BIF-fans.

Glæden var enorm. Det var skuffelsen også få minutter senere.

FC Nordsjælland formåede at svare igen kun tre minutter efter, da Villum Berthelsen blev spillet fri i feltet og sendte sikkert bolden i mål til 2-2.

Sikke et drama, som nu skulle afgøres i forlænget spilletid.

Nyt drømmemål - farvel, Brøndby
Brøndby IF var flere gange i knæ i løbet af kampen, og det kom gæsterne da også i den forlængede spilletid.

FC Nordsjælland blev ved med at presse Patrick Pentz, som efter 99 minutter blev tvunget ud i en mirakuløs refleksredning efter et forsøg fra Alexander Lind.

Men Pentz kunne ikke gøre noget, da indskiftede Levy Nene tog sagen i egen hånd.

Nene blev indskiftet i det 100. minut, og han formåede på sin første berøring at komme fri i feltet. Her viste Nene høj klasse ved at curle bolden fremragende over i modsatte hjørne med et fantastisk spark.

Scoringen endte med at blive vigtig for FC Nordsjælland, da Brøndby aldrig formåede at svare igen.

I stedet kunne Justin Janssen lukke og slukke i det sidste sekund med et flot mål efter en frisparkskombination med Nicklas Røjkjær.

Dermed er FC Nordsjælland videre i pokalen efter en 4-2-sejr over Brøndby IF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 4

OB

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce