Den bedste bane i A-Ligaen finder man i Brøndby.
1964 Park, der er Brøndby IF's hjemmebane, er nemlig blevet kåret til rækkens bedste bane.
Det oplyser Spillerforeningen onsdag formiddag i en pressemeddelelse.
Det er fjerde år i træk, at 1964 Park bliver kåret til Danmarks Bedste Bane i A-Ligaen.
Kåringen er sket på baggrund af en rundspørge blandt rækkens 11 anførere, og her er valget altså faldet på Brøndbys kunstgræsbane.
Spillerforeningen kårer hvert år også den bedste bane i 3F Superligaen, og her er der en markant forskel i, hvad spillerne foretrækker.
- I årevis er landets bedste kvindelige fodboldspillere blevet budt elendige baner. Det har naturligt skabt en præference for kunstgræsbaner, som i det mindste har en plan spilleoverflade.
- Med tiden er spillernes forhold blevet forbedret – herunder banerne. Men tilfredsheden med kunstgræsset er som minimum på niveau med de gode hybridbaner, siger Magnus Hviid, kommunikationsdirektør i Spillerforeningen.
Top-6 i A-Liga kan ses herunder.
Danmarks Bedste Bane i A-Liga 2025/2026
1. 1964 Park (Brøndby IF): 4,09
2. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 3,82
3. Ceres Park Vejlby (AGF): 3,64
4. Capelli Sport Stadion (HB Køge): 3,55
5. Autocentralen Park (Kolding IF): 3,27
6. Nord Energi Arena (Fortuna Hjørring): 2,09
Kilde: Spillerforeningen


Brøndby IF (k)
A-Liga

































