Jesper Sørensen bliver tvunget til udskiftninger på sit mandskab, der på søndag skal en tur til Viborg.
For den advarsel, som 34-årige Daniel Wass fik mod slutningen af opgøret mod Vejle, udløser karantæne på søndag.
Daniel Wass var søndag Brøndbys redningsmand, da han udlignede til 1-1 mod Vejle på det straffespark, der blev begået mod Nicolai Vallys kort efter Vejles føringsmål kort før tid.
Wass udlignede med afslutningen i modsatte side af, hvor Nathan Trott gik til.
På en dag, hvor Brøndby slet ikke ramte topniveauet, var Daniel Wass en af dem, der forsøgte at gå forrest. Han tog i hvert fald ansvar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med Wass ude med karantæne mod Viborg i næstsidste runde i grundspillet, kan det åbne for den første kamp fra start for unge Noah Nartey, der nu er blevet skiftet ind mod både OB og Vejle.
Der er også håb om, at nyindkøbte Jordi Vanlerberghe snart er den skade kvit, han pådrog sig på træningslejren i Portugal.
Belgieren kan både spille i det centrale forsvar og på den defensive midtbane.
Der er tilsyneladende lidt længere udsigter for et comeback for Frederik Alves, der har fået et tilbageslag i forhold til de problemer, han har med sine akillessener.
Til kampen i Viborg er Henrik Heggheim også fri af sin karantæne efter udvisningen mod FC Midtjylland. Men han står ikke forrest i køen til spilletid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga































