Brøndbys talenter har vundet U17-Ligaen.
Det står klart lørdag eftermiddag, hvor de blå-gule løb med en 1-0-sejr over FC Nordsjælland i næstsidste spillerunde.
Elias Genssler Broberg scorede Brøndbys mål.
Resultatet betyder, at FC København, der ligger på andenpladsen, ikke længere kan nå at indhente Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCK's U17-drenge vandt ellers med 6-0 over OB, men er fortsat fire point efter Brøndby med en enkelt runde tilbage af turneringen.
Brøndby møder AC Horsens i sidste runde, mens FCK møder Randers Freja.
Det er to år siden, at Brøndby vandt U17-ligaen, som OB vandt i fjor.
Året før det - 2021/22-sæsonen var det FCK, som løb med guldet.
Stort tillykke til U17-drengene, der med dagens 1-0-sejr mod FC Nordsjælland har vundet U17 Ligaen og er danske mestre 🏆👏 pic.twitter.com/Pg74LcVxaO
— Brøndby IF (@BrondbyIF) June 14, 2025

Brøndby U17
FC København U17
U17 Ligaen


































