2025-10-30 14:00:00

Brumado kritiserede Thomasberg: Jeg sagde undskyld

Junior Brumado fortæller, at han sagde undskyld til Thomas Thomasberg, efter at FCM-angriberen havde kritiseret den daværende cheftræner i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FCM

4 - 0

SIF

- Der er mange, der ikke ved det, men mit forhold til træneren i FC Midtjylland er dårligt. Der er sket mange dårlige ting, og de har ikke ønsket, at det skulle ramme medierne, men alle i omklædningsrummet ved det. 

Sådan lød det blandt andet fra Junior Brumado i et interview med Bold i sommeren 2024. Læs hele interviewet her.

Efterfølgende blev angriberen lejet ud, men i sommer vendte brasilianeren tilbage til FCM og Thomas Thomasberg.

På trods af udtalelserne fik Brumado i sommer chancen for FCM igen under Thomasberg, inden træneren blev fyret.

I et interview med Bold fortæller angriberen nu om forløbet, da han kom tilbage til klubben.

- Sket er sket, og jeg kan ikke klandre ham, for vi gjorde begge to nogle ting, der var forkerte. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brumado kritiserede Thomasberg: Jeg sagde undskyld
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det første, der skete, da jeg kom tilbage efter mit lejeophold i Brasilien, var, at jeg skulle have et møde med Thomasberg. Der sagde jeg undskyld flere gange.

- Jeg var ung, og jeg skulle nok have gjort det anderledes, lyder det fra Brumado.

Selv om forholdet mellem de to aldrig for alvor blev godt, blev det tåleligt for dem begge.

- Vi fik aldrig et forhold, hvor vi snakkede og havde det sjovt, men det var professionelt. 

- Jeg synes, at han var en okay fyr, selv om jeg ikke altid var enig, når jeg ikke fik lov til at spille.

- Han sagde til mig, at han ikke havde et problem med mig, og jeg sagde til ham, at jeg heller ikke havde et problem med ham. Vi prøvede bare at være professionelle begge to, lyder det fra angriberen.

Glad for Tullberg
I slutningen af august blev Thomas Thomasberg fyret af FCM, og nu er det Mike Tullberg, der er træner for klubben.

Og det er en træner, som Brumado er meget glad for.

- Han er en fyr, der viser mange følelser. Som sydamerikaner kan jeg godt lide det, fordi vi er typer, der elsker, når folk viser følelser.

- Det er godt for os, når der er en fyr, der råber: "Løb mere, få bolden mere og kæmp mere".

- Vi kan godt lide, når træneren er en råbende type, der går amok, når vi scorer. 

- Han er også meget professionel, og han giver mange instruktioner på banen. Han har også et godt forhold til alle, og han er en meget ærlig type, siger Brumado.

I et interview med Bold har Brumado også sat ord på sin genfødsel i FCM. Læs mere her.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FCM

4 - 0

SIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce