2021-12-13 10:47:24

Bruninho i HB Køge-exit: En af de bedste

HB Køge og brasilianske Bruninho forlænger ikke samarbejdet, og derfor skilles parternes veje til nytår. Det bekræfter HB Køge, der kalder ham en af de bedste spillere i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere i år hentede HB Køge den brasilianske kantspiller Bruninho tilbage til klubben efter et længere ophold i Kina.

Det samarbejde indledtes med en kontrakt med udløb i slutningen af 2021, men aftalen forlænges ikke, og derfor forlader den brasilianske kantspiller nu klubben efter tre kampe i efteråret på grund af en skade.

Det bekræfter HB Køge mandag.

I HB Køge vækker det ærgrelse, at det ikke blev til mere for 32-årige Bruninho, som får store roser med på vejen - særligt for sin første tid i klubben.

- Vi er virkelig ærgerlige over, at det ikke kom til at gå, som vi alle havde ønsket. Bruninho er en af de bedste spillere i HB Køges historie, og han vil altid være en stor profil for os.

- Derfor vil han også altid være mere end velkommen her i fremtiden. Nu håber vi, at Bruninho kan få gang i karrieren igen andetsteds og ønsker ham alt det bedste fremover, siger HB Køge-direktør Per Rud.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Bruninho i HB Køge-exit: En af de bedste
Foto: HB Køge

Bruninho er noteret for i alt 37 kampe for HB Køge, og han scorede 11 kasser i sin gennembrudssæson i 14/15-sæsonen i 1. division. Siden blev han købt fri af FC Nordsjælland, inden han tog videre mod Kina.

HB Køge skriver, at Bruninho nu er rejst tilbage til Brasilien.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce