2026-05-12 12:13:00

Middlesbrough vil have straf: Saints beder om tid i spion-gate

Southampton beder om tid i forhold til at få undersøgt spion-anklagerne til bunds. Middlesbrough mener, at der er grobund for en sportslig sanktion. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

I dag d. 12. maj 21:00

SOU

vs

MID

Der er ikke god stemning mellem Southampton og Middlesbrough. 

De to hold dyster om en plads i playoff-finalen, og de to semifinaleopgør har fået ekstra spænding, fordi Middlesbrough har anklaget Southampton for at sende en spion til en af klubbens træninger. 

Angiveligt var formålet at overvære og filme træningspasset.

Middlesbrough er rasende, og ifølge The Athletic vil de have, at det får sportslige konsekvenser for Southampton. 

I den forbindelse bliver det skrevet, at Middlesbrough bliver ved med at træne forud for finalen, selvom de skulle ende med at tabe til Southampton. 

Middlesbrough mener altså, at der er grobund for, at Southampton bliver taberdømt. The Athletic skriver, at det er en mulighed, men at det mest sandsynlige er en bødestraf, som man tidligere har set med Leeds. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Middlesbrough vil have straf: Saints beder om tid i spion-gate
Foto: Craig Brough/Actionimages/Ritzau Scanpix

Sagen bliver undersøgt af EFL, mens Southampton også har igangsat egen undersøgelse. På deres hjemmeside skriver de dog, at de har brug for tid. 

- Klubben samarbejder fuldt ud med EFL og Disciplinærkommissionen og gennemfører samtidig en intern gennemgang for at sikre, at alle fakta og den fulde sammenhæng bliver korrekt forstået.

- På grund af det tætte kampprogram og den korte tid mellem kampene har vi anmodet om tid til at gennemføre denne proces grundigt og ansvarligt.

- Vi er opmærksomme på den debat og spekulation, der har været de seneste dage, men vi mener også, at det er vigtigt, at hele sammenhængen bliver klarlagt, før der drages konklusioner, udtaler CEO Phil Parsons. 

Southampton-træner Tonda Eckert blev på et pressemøde spurgt ind til spion-gate, og her valgte han at udvandre. Læs mere om det her

Den første semifinale mellem de to kamphaner endte 0-0. Returopgøret spilles tirsdag aften. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

I dag d. 12. maj 21:00

SOU

vs

MID

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce