

Burnley jagtede de første Premier League-point i denne sæson, da Sunderland lagde vejen forbi lørdag eftermiddag.
Opgøret var et møde mellem to af oprykkerne fra sidste års Championship, og modsat Burnley kom Sunderland ind til opgøret med en 3-0-sejr over West Ham.
Jacob Bruun Larsen var blevet valgt til startelleveren, mens Oliver Sonne var henvist til bænken, mens den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adingra startede for Sunderland.
Burnley lykkedes med at få nettet til at blafre i første halvleg, men det mål blev underkendt som følge af et frispark i opspillet.
Efter pausen var Scott Parkers mandskab mere heldige, da Josh Cullen viste et godt antrit og bankede en bold fladt i mål fra kanten af feltet til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kampen var generelt præget af få chancer med blot et par skud indenfor rammen, men mod slutningen lod Sunderlands satsninger noget plads være åbent bagtil.
Det lukrerede Jaidon Anthony på, da assistmageren til 1-0-målet blev fundet bagved forsvarslinjen, og i sololøb mod Sunderland-målet svigtede han ikke, da han scorede til 2-0 og lukkede opgøret to minutter før tid.

Højbjerg spøger i Premier League
Hattrick | Afsnit 170Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham.
Læs mere
Sunderland
Burnley
Premier League





































