Paderborn snuppede andenpladsen i 2. Bundesligaen og er dermed tilbage i det fineste selskab efter svipturen i 2014/15, hvor de rykkede hurtigt ud som bundprop.
Dengang handlede man forholdsvist meget ind, og samme opskrift bruger man tilsyneladende denne gang. I hvert fald har Paderborn onsdag præsenteret sin syvende tilgang denne sommer.
Fra Duisburg, der rykkede ud af 2. Bundesligaen, kommer den 23-årige brasilianske midtbanespiller Cauly, der også tidligere har været i Fortuna Köln.
Udover Cauly har Paderborn tidligere hentet keeperen Jannik Huth fra Mainz, forsvarstalentet Luca Kilian fra Dortmund, midtbanespilleren Rifet Kapic fra Grasshoppers, kantspillerne Marcel Hilssner fra Hansa Rostock og Johannes Dörfler fra Uerdingen samt angriberen Streli Mamba fra Cottbus.


Duisburg
Paderborn
Tyskland 2. Bundesliga


































