Serie A -Cagliari køber græker og colombianer
2018-01-22 12:49:00
Foto: Getty Images

Cagliari køber græker og colombianer

Serie A-klubben Cagliari har sikret sig den græske back Charalambos Lykogiannis og den colombianske angriber Damier Ceter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cagliari kæmper for at holde nedrykningsstregen på afstand i Serie A, og øboerne har brugt mandagens på at præsentere to nye spillere.

Fra hjemlandets Quindio kommer således den 20-årige angriber Damir Ceter, der beskrives som en stor og stærk angriber, men CV'et mangler dog endnu et gennembrud på højt plan.

Lidt mere bevis er der for niveauet hos 24-årige Charalambos Lykogiannis, som Cagliari har købt hos det østrigske førerhold Sturm Graz, hvor han har været fast mand gennem de seneste tre sæsoner.

Lykogiannis kan spille enten back eller kant i venstre side, og han debuterede i efteråret med sin hidtil eneste optræden for det græske A-landshold.

Ceter og Lykogiannis har fået kontrakter, der gælder til sommeren 2022.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce