2026-08-08 18:16:40

Carabao Cup-overblik: Brandvarm Salech - Priske blev matchvinder

Flere danskere bemærkede sig i Carabao Cup-kampene lørdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En hel række kampe blev lørdag eftermiddag spillet i Carabao Cup.

Her viste flere danskere sig frem. Blandt andet Lukas Jensen der leverede en vild præstation i straffesparkskonkurrencen for Millwall.

Daniel Iversen var også skarp i Preston North Ends straffesparkskonkurrence mod Huddersfield. Han reddede to af sparkene, da Preston avancerede.

Yousef Salech var brandvarm for Cardiff City. Han scorede først to mål, inden han leverede den afgørende assist i 3-2-sejren over Swindon.

August Priske kom også på tavlen denne lørdag. Birmingham vandt med 1-0 ude mod Swansea, og den danske angriber scorede dermed det afgørende mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Carabao Cup -Carabao Cup-overblik: Brandvarm Salech - Priske blev matchvinder
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen vogtede West Ham-buret i deres 3-1-sejr over Portsmouth.

Superliga-kendingene Mohamed Toure og Anis Ben Slimane kom hurtigt på tavlen, da Norwich vandt 4-1 over MK Dons. Oscar Schwartau og Mathias Kvistgaarden blev skiftet ind i anden halvleg, men sidstnævnte måtte udgå efter et kvarter på banen.

Jacob Bruun Larsen og Oliver Sonne gjorde ikke nogen forskel for Burnley, som gik i straffesparkskonkurrence mod Notts County. Burnley trak dog det længste strå til sidst.

Du kan se alle resultater fra 1. runde af Carabao Cup her.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce