
Sådan skulle det dog ikke gå, da et flot langskud af Ryan Babel til sidst gav Fulham en sejr på 1-0. Det skuffer Cardiff-keeper Neil Etheridge, som føler, at waliserne sagtens kunne have vundet. Det siger han ifølge BBC.
- Vi var med igennem hele kampen, men et fantastisk skud åbnede det hele. Vi havde vores chancer, men vi kunne ikke tage dem, siger han.
Dermed skal Cardiff nu håbe på, at Brighton snubler mod Newcastle senere lørdag. Med en sejr vil de rykke seks point fra Cardiff med to runder tilbage.
- Vi føler, at vi kunne have fået noget med fra kampen. Det fik vi ikke. Det var aldrig aldrig i vores egne hænder, men forhåbentlig kan Newcastle gøre os en tjeneste, så vi er med helt til slut, siger han og slår fast, at han ikke skal se kampen.
Cardiffs to sidste kampe i Premier League er med Crystal Palace og Manchester United.


Fulham
Cardiff
Premier League
































