


Skal Casper Tengstedt gå i fodsporene på Preben Elkjær?
Den danske angriber er skiftet til Verona, og lørdag fik han debut for det italienske mandskab.
I en Coppa Italia-kamp blev Tengstedt skiftet ind mod Cesena, og den danske angriber kvitterede med en scoring til 1-2 efter 75 minutter.
Et skud blev reddet af Cesenas keeper, og så stod skarpretteren klar inde i feltet og kunne sende bolden i kassen fra klos hold.
Desværre for Tengstedt faldt der ikke flere scoringer i opgøret, og derfor tabte Verona opgøret mod mandskabet fra Serie B.
Verona har hentet Casper Tengstedt på en lejeaftale. Serie A-klubben har fået en købsoption med i aftalen.
Tengstedt nåede 35 kampe og fire mål i Benfica, som nu har udlejet ham.

Verona
Coppa Italia























