Antonio Cassano har i løbet af den seneste måneds tid indstillet og genoptaget karrieren et par gange. Lige nu er situationen sådan, at den italienske landsholdsangriber ikke længere er fodboldspiller.
Han var ellers kommet i gang i Verona, men efter 14 dage var det slut.
- Gnisten var der ikke i Verona, og jeg fortalte alle, at det var bedre for mig at stoppe i stedet for at trække det i langdrag, siger Antonio Cassano til La Stampa.
- Min beslutning var baseret på hjemve, og det var et spørgsmål om følelser. Min kone var villig til at følge mig, hvorend det skulle være, siger Antonio Cassano.
Cassano fortæller desuden, at han endnu ikke vil udelukke et comeback. Angiveligt spøger både Genoa og Virtus Entella i kulissen.



Verona
Serie A































