

Celtic led lørdag et 0-1-nederlag mod lokalrivalerne fra Rangers. Kampens enlige scoring faldt otte minutter efter, at Celtic var blevet reduceret til ti mand.
Det skete i det 62. minut, da Nir Bitton nedlagde en Rangers-spiller, hvor kampens dommer vurderede, at det skete som bageste mand og derfor skulle koste et rødt kort.
Den vurdering er Celtic-træner Neil Lennon lodret uenig i.
- Jeg er meget skuffet, da jeg synes, vi var det bedste hold. Dommeren tog en forkert beslutning, og det ændrede kampen. Det er ikke en udvisning, det er et frispark, men Kristoffer Ajer var på vej tilbage for at dække af.
- Det var ikke en oplagt scoringsmulighed, og jeg føler, han var for hurtig til at give det røde kort. Det ændrede kampen. Vi var i kontrol og dominerede kampen, siger Neil Lennon til Sku Sports.
Nederlaget betyder, at Celtic nu er 19 point efter Rangers, der dog har spillet tre kampe mere

Rangers
Celtic
Premiership



































