Celtic må klare sig uden Martin O'Neill i løbet af de kommende dage.
Den skotske storklub skriver onsdag på sin hjemmeside, at cheftræneren har været en tur på hospitalet.
- Som svar på den seneste tids spekulationer kan vi bekræfte, at Martin O'Neill har gennemgået et mindre indgreb på hospitalet.
- Vi forventer, at Martin bliver udskrevet fra hospitalet i løbet af de næste en til to dage. På Martins vegne vil vi gerne takke alle for de mange venlige hilsner og gode ønsker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi beder samtidig om, at Martin O'Neill og hans families privatliv bliver respekteret, lyder det således.
I løbet af sidste sæson fyrede Celtic to cheftrænere i form af Brendan Rodgers og Wilfried Nancy, og i begge tilfælde blev Martin O'Neill hentet ind som midlertidig chef.
I juni blev den 74-årige nordirer imidlertid ansat på permanent basis.
Han har skrevet under på en aftale frem til næste sommer.

Celtic
Premiership




































