Fra 2027/28-sæsonen vil Champions League blive indledt med en hjemmekamp af seneste sæsons titelholdere.
Det oplyser UC3 på sin hjemmeside i en pressemeddelelse, hvor de lancerer udbuddet af rettighederne fra den sæson.
UC3 er et fællesforetagende mellem UEFA og European Football Clubs (tidligere European Club Association), og de har sammen taget denne beslutning.
Dermed vil den første kamp være en form for hyldest til vinderne fra seneste sæson.
Det kommer til at ske om tirsdagen, hvor det vil være den eneste kamp, der bliver spillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

De resterende kampe i runden vil foregå onsdag og torsdag.
Der meddeles ikke noget om, hvorvidt tiltaget ligeledes vil være gældende for kvindernes udgave af Champions League.

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Champions League





























