2026-01-12 22:12:23

Chido bombede Wolves-talenter i sænk

Chido Obi stod for to scoringer, da Manchester Uniteds U21-mandskab mandag aften vandt 4-1 over Wolverhamptons ditto. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 22. runde

FT

MUN

2 - 0

MCI

For snart et år siden fik Chido Obi sin førsteholdsdebut for Manchester United i en alder af bare 17 år. 

Efterfølgende blev det til syv optrædener yderligere for den engelske storklub, hvor han dog siden har været henvist til U21-mandskabet. 

I slutningen af december var den nu 18-årige dansker imidlertid med på bænken, da The Red Devils krydsede klinger med Wolverhampton i Premier League - men uden at komme i spil. 

Mandag aften startede den unge angriber dog inde, da Uniteds U21-hold gæstede Wolverhamptons ditto i Premier League 2. 

Her formåede Chido at få netmaskerne til at blafre to gange og var dermed stærkt medvirkende til 4-1-sejren. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Chido bombede Wolves-talenter i sænk
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Første scoring blev sat ind efter 69 minutters spil, da danskeren var først over en retur inde i feltet, som han udnyttede og sparkede i kassen, mens det sidste mål blev sat ind kort før tid. 

En perfekt stikning i feltet nåede frem til Chido Obi, som iskoldt sparkede den ind helt ude ved stolpen og bankede det sidste søm i Wolves-kisten. 

I denne sæson står den danske spydspids nu noteret for fem scoringer i ni optrædener for Uniteds U21-mandskab.  

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Gør Premier League endnu sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 22. runde

FT

MUN

2 - 0

MCI

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce