Championship -Chokeret Leeds mister Garry Monk som træner
2017-05-25 15:04:01
Foto: Getty Images

Chokeret Leeds mister Garry Monk som træner

Efter kun et år i klubben har Garry Monk valgt at sige sit trænerjob op i Leeds, som modtager opsigelsen med chok og skuffelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For et år siden gaflede Leeds den tidligere Swansea-manager Garry Monk som sin nye træner og manager.

Det samarbejde slutter i dag. I en erklæring på sin hjemmeside skriver Leeds, at man har modtaget Garry Monks opsigelse.

- Vi er chokerede og skuffede over Garrys beslutning, men hans opsigelse er modvilligt blevet accepteret af formand Andrea Radrizzani, skriver Leeds i meddelelsen.

Radrizzani er også den nye ejer i Leeds og har for nylig gjort det klart, at man ville udnytte en option i kontrakten, så Garry Monk blev et år mere. Men det var træneren altså ikke interesseret i, så nu går Leeds på jagt efter en ny manager.

Leeds sluttede som nummer syv i Championship, lige uden for playoff-pladserne om at komme i Premier League.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce