1. Division -Christian Flindt Bjerg bliver assistent i Skive
2020-07-31 12:30:00
Foto: Lars Bo Nielsen

Christian Flindt Bjerg bliver assistent i Skive

Skive meddeler, at Christian Flindt Bjerg bliver assistenttræner for Martin Thomsen fra næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skive har denne sommer skiftet ud på trænerposten, hvor Martin Thomsen er blevet alene med ansvaret som cheftræner, mens Thomas Røll har forladt klubben.

Nu har Skive fundet assistenten for Thomsen, da Vejgaard-træner Christian Flindt Bjerg hentes til klubben.

- Vi er meget glade og stolte over at kunne præsentere vores nye assistenttræner, Christian Flindt Bjerg, siger sportschef Rasmus Brandhof i en pressemeddelelse.

- Efter Martin Thomsen blev alene som cheftræner, har det været en stor prioritet at finde en kvalificeret assistent til ham. Det kan vi nu sige i den grad er lykkes. 

- Christian kommer med stor portion erfaring fra cheftræner jobs i blandt andet Thisted, AGF U19, og senest Vejgaard. Han har herudover en stor fortid som spiller, som bragte ham forbi klubber som Karlsruher SC, FC Lugano, FC Tirol, samt Viking FK og Odd Grenland. 

- Christian, som har den højst mulige træner uddannelse herhjemme, har selv søgt at prøve sig af som assistent træner, og derfor synes vi at Skive IK og Christian er et rigtig godt match.

Skive endte i sidste sæson nummer fem i 1. division.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce