2023-03-09 13:00:02

Christoffer Boateng nægter at opgive karrieren: Jeg var helt færdig

Fremad Amager-profilen Christoffer Boateng er blevet ramt af endnu en korsbåndsskade, og Boateng siger til bold.dk, at han er ved godt mod, og han vil komme stærkere tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

FAM

0 - 1

FCH

‘Ikke fucking igen’.

- Jeg vidste godt, at den var helt gal. 

Fremad Amager-profilen Christoffer Boateng kom slemt til skade under en træningskamp mod Avarta i starten af året, og han vidste, hvad klokken havde slået. 

Boateng skulle slå et indlæg, men han fik et skub, samtidig med at støvlen sad fast i græsset. Profilen nåede at tænke det værste. Korsbåndet var revet over i venstre knæ.

- Det er faktisk vildt, hvor mange ting man når at tænke på så få sekunder, siger Christopher Boateng til bold.dk til tilføjer.

- Jeg var helt færdig og så ked af det, men jeg fik parkeret det, inden jeg gik i seng samme dag. I momentet tænkte man: ‘Ikke fucking igen’, fordi man når allerede at tænke på det lort, som man skal igennem igen.

Det er ikke første gang, at 27-årige Boateng er ude med en længerevarende skade. Han blev nemlig korsbåndsskadet, da han var i Vendsyssel.  

Skaden er dog ikke noget, der har taget modet fra Fremad Amager-spilleren. 

Han føler sig nemlig mentalt stærk, da han før har vist, at han er kommet stærkere tilbage. Boateng erkender dog, at det er hård kost.

- Jeg har været i situationen før, så jeg kan forholde mig til det. Jeg er mentalt parat til det, men det er selvfølgelig hårdt og bittert. 

- Den var bitter at sluge, men jeg slugte den samme aften, efter det skete. Jeg var den erfaring rigere fra første gang, og jeg vidste, at jeg ikke ville få noget ud af at være bitter i hele forløbet. Jeg fik den parkeret ret hurtigt og fik en operation, siger Boateng og tilføjer. 

- Jeg er rigtig klar til at komme tilbage, når det er, men jeg tager små steps, og det bliver en meget lang genoptræning, hvis jeg kun skal have fokus på at komme tilbage på banen.

Offensivspilleren mener faktisk, at han blev en bedre fodboldspiller efter den første knæskade i Vendsyssel, og det har givet ham håb. 

- Jeg kan huske, da jeg kom tilbage fra den første knæskade, skulle jeg hele tiden høre fra folk, at jeg skulle kæmpe mig tilbage fra min knæskade. Ved enden af sæsonen var der ikke nogen, der snakkede om skaden, da jeg havde scoret så mange mål. Jeg føler, at jeg kom stærkere tilbage, så det har jeg gjort før. Der er ikke noget, der kan slå mig ud. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Christopher Boateng vil komme stærkere tilbage på trods af den grimme knæskade. Foto: Fremad Amager/Privat 

Tænker ikke på karrierestop
Divisionsprofilen er dømt ude resten af 2023, men selv om der er lange udsigter i forhold til at komme tilbage på fodboldbanen, så nægter Boateng at slutte karrieren nu.

- Det går rigtig godt indtil videre, Det er stadig ret tidligt i processen, men det går så godt, som det kan, så jeg er meget optimistisk, og jeg glæder mig til alle de små sejre i genoptræningsforløbet. 

Har du overvejet et karrierestop?

- Overhovedet ikke. Den første gang, hvor jeg fik skaden, var jeg meget nervøs for, om jeg kunne genfinde mit niveau, men jeg mener helt alvorligt, at jeg var langt bedre, da jeg kom tilbage fra min første knæskade. 

- Det har givet mig en endnu større motivation på at komme tilbage og blive endnu bedre som menneske og fodboldspiller. 

Boateng fortæller, at han har oplevet stor støtte fra Fremad Amager, og han kalder det ‘outstanding’, at klubben har stillet faciliteter til rådighed til genoptræning og fik sendt ham hurtigt til en operation. 

Det hjælper også Fremad Amager-profilen, at han har familien og gode venner omkring sig, og det giver Boateng en stor drikraft til aldrig at give op.

- Jeg har hele tiden sagt, at den dag, hvor jeg ikke føler, at det er sjovt at spille fodbold, trapper jeg ned. Så længe jeg har håb og drømme, spiller jeg for at blive endnu bedre. Jeg kommer ikke til at trappe ned. 

- Jeg ved godt, at jeg ikke er 16 år mere. Jeg er 27 år, og jeg er halvvejs som 28-årig, når jeg kommer tilbage, så det er nok ikke Real Madrid, som vi skal satse på. Så længe jeg mener, at jeg har niveauet og synes, at det er sjovt, så vil jeg ikke trappe ned, siger Christoffer Boateng til bold.dk.

Boateng kom til Fremad Amager i sommer efter en stærk sæson i Hvidovre IF, hvor han var udlejet fra Vendsyssel. 

I denne sæson er Boateng noteret for fire mål og et oplæg i 15 kampe for Fremad Amager.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

FAM

0 - 1

FCH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce