2025-10-29 22:44:27

City overvandt chokstart mod Widell og co.

Manchester City vandt onsdag aften med 3-1 over Swansea i Carabao Cup. Den tidligere AaB-spiller Melker Widell startede inde for det walisiske hjemmehold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

SWA

1 - 3

MCI

12'
10
Goncalo Franco
Mål
39'
11
Jérémy Doku
Mål
77'
12
Omar Marmoush
Mål
90'
13
Rayan Cherki
Mål

Swansea skulle onsdag aften på lidt af en opgave, da Championship-mandskabet hjemme i Wales tog imod Manchester City i Carabao Cup. 

Her var gæsterne selvsagt storfavoritter, men det skræmte tilsyneladende ikke hjemmeholdet, som havde den tidligere AaB’er Melker Widell med i startelleveren. 

Der var således blot spillet 11 minutter, da Swansea tog føringen på allerflotteste vis. 

På kanten af feltet blev bolden serveret for fødderne af Goncalo Franco, der smukt krøllede den helt op i hjørnet og sørgede for jubel på lægterne. 

Kort før pausen kom waliserne dog ned på jorden igen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Carabao Cup -City overvandt chokstart mod Widell og co.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Jeremy Doku modtog kuglen på baglinjen, hvorefter han tog den med sig ind i banen og sendte en afslutning afsted, som tog en afretning og sejlede i kassen til 1-1. 

City skulle derfor på jagt efter flere kasser i anden halvleg, men Swansea-mandskabet formåede at kæmpe bravt imod. 

Efter 77 minutter gik den dog ikke længere. Omar Marmoush modtog en skarp aflevering i feltet og knaldede bolden op i nettaget til 2-1.

Herefter ville Rayan Cherki også lege med. I tillægstiden udbyggede offensivspilleren føringen og bankede det sidste søm i Swansea-kisten. 

Manchester City vandt 3-1 og gik videre i Carabao Cup.  

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

SWA

1 - 3

MCI

12'
10
Goncalo Franco
Mål
39'
11
Jérémy Doku
Mål
77'
12
Omar Marmoush
Mål
90'
13
Rayan Cherki
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce