Ikenna Prosper Ude-Chukwu forlader de trygge rammer i hjemlandet og skifter til FC Midtjylland.
Her skal den 18-årige nigerianer i første omgang være en del af akademiet, men på sigt drømmer han stort.
Målet er således at spille Champions League med ulvene, forklarer han til klubbens hjemmeside.
- Det er virkelig stort for mig at skrive kontrakt med FC Midtjylland - og for min familie også. Det er min første kontrakt, så jeg er selvfølgelig utroligt glad.
- Det er en drøm for mig, så jeg er taknemmelig for at få muligheden. FC Midtjylland er en stor klub i Danmark, men jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle her i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er stor forskel fra Nigeria og til Danmark. Indtil nu har særligt maden, banerne og vejret gjort indtryk på mig.
- Mit mål på kort sigt er at blive bedre hver dag og fokusere på min udvikling. På lang sigt håber jeg, at jeg kommer til at spille for førsteholdet en dag.
- En af mine helt store drømme er at spille Champions League med FC Midtjylland, siger den unge defensivspiller.
Ikenna Prosper Ude-Chukwu bliver hentet i FC Midtjyllands samarbejdsklub FC Ebedei.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC Midtjylland
3F Superliga


























