Swansea har spillet sig fem point over nedrykningsstregen, men for manager Paul Clement er der stadig kun ét mål for øje i sæsonen: At overleve.
Men det bliver en hård kamp, erkender Swansea-manageren, som forudser at hele ni hold kan ende med at spille om at undgå de tre nederste placeringer i tabellen.
- Da jeg kom til klubben i januar, var der fire hold i bunden og nu er der syv. Det kan blive fire hold igen, men det kan lige så let blive ni hold, der kommer til at kæmpe om det, siger Clement ifølge Sky Sports.
- Vores mål er at slutte på 17. pladsen eller derover. Det er det eneste. Mit fokus er 99 procent på denne sæson og kun en enkelt procent på næste sæson.
Swansea møder i weekenden Hull til et vaskeægte bundbrag med vigtige point på spil.



Swansea
Premier League





























