20-årige Owen Otasowie har spillet syv førsteholdskampe i Wolverhampton, men nu forlader han Premier League-klubben.
Wolves oplyser fredag, at man har solgt amerikaneren, der både kan spille defensiv midt og i det centrale forsvar, til Club Brugge.
- Det er en fantastisk mulighed for Owen for at fremme karrieren. Vores akademi hentede en 15-årig knægt i London og har virkelig udviklet ham til at være landsholdsspiller og til at spille i Premier League, hvilket viser det fantastiske arbejde, der bliver gjort her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores job er at udvikle spillere til at udleve deres potentiale. Hvis det er at spille på førsteholdet, er det fantastisk, men det er selvfølgelig svært at bide sig fast i Premier League, så hvis det betyder, at vi må sælge dem, er det også en vigtig del af vores strategi, siger Scott Sellars, der er teknisk direktør i Wolverhampton.
Club Brugge menes fortsat at forhandle med et andet spændende talent i form af FC Københavns Mohamed Daramy.

Wolverhampton
Club Brugge
Jupiler Pro League



































