Venskabskampe -Coleman bærer ikke nag efter skrækskade
2018-03-23 09:52:01
Foto: Getty Images

Coleman bærer ikke nag efter skrækskade

Irlands Seamus Coleman bærer ikke nag over for Wales' Neil Taylor, som med en voldsom tackling brækkede Colemans ben for et års tid siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Irland for et års tid siden mødte Wales i en landskamp, brækkede Seamus Coleman benet efter en voldsom tackling fra Wales' Neil Taylor.

Selv om det kostede Coleman knap et år på sidelinjen, bruger han ikke tid på at være sur på Taylor over tacklingen.

- Jeg har ikke tænkt fem tanker om Neil Taylor siden skaden. Han spillede en rolle i tacklingen, og det var ikke en god tackling. Jeg gik efter bolden, og han gik for højt ind i den, siger Coleman til Sky Sports.

- Men sådan noget sker i landskampe. Det hjælper mig ikke i min genoptræning at være sur på ham. Han skal videre med sin karriere, og jeg skal videre med min.

- Han sendte mig en besked efterfølgende, og der er intet problem mellem os. Jeg er ikke sur på ham, for det hjælper mig ikke.

Seamus Coleman ventes at gøre landsholdscomeback, når Irland fredag møder Tyrkiet.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce