Ikke siden august har Romelu Lukaku været i aktion for Napoli på grund af en alvorlig skade i det ene lår, men det lysner for den store angriber.
Lukaku har efter flere måneder udenfor endelig fundet vej til Napolis træningsanlæg igen og trænede sammen med resten af Serie A-mandskabet.
Det bekræfter cheftræner Antonio Conte, som dog på samme tid maner til ro.
Torsdag møder Napoli AC Milan i den italienske Supercoppa, men det bliver altså ikke med Lukaku.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Romelu har ingen minutter i benene. Vi skal have tålmodighed og vente på det rette øjeblik. Det faktum, at han er tilbage i gruppen, er virkelig vigtigt, fordi han er en person, der har stor vægt i omklædningsrummet.
- Vi skal have tålmodighed og se resultaterne af fysiske tests for at forstå, hvornår han kan vende tilbage uden den mindste fare for at skulle stoppe igen, siger Antonio Conte ifølge Football Italia.
Semifinalen i Supercoppa mellem Napoli og AC Milan kan ses live på Bold.

SSC Napoli
Supercoppa Italiana



























