

Antonio Conte er efterhånden blevet en serievinder.
Fredag aften sikrede han sig sit femte italienske mesterskab, da Napoli vandt Serie A-titlen med en 2-0-sejr over Cagliari.
Efter kampen fremhævede den garvede italiener lige netop dette mesterskab.
- Det største mesterværk? Det var hvert faldt det mest uventede og svære mesterskab, og det mest stimulerende som udfordring, siger Conte ifølge Football Italia.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kom til Napoli, efter de var sluttet på en tiendeplads og skulle samle det hele, efter det var faldet fra hinanden og overbevise spillere om at blive, fordi vi kunne gøre noget positivt.
- Helt ærligt er det rigtigt svært at vinde med Napoli. At de her spillere har gjort det to gange på tre år betyder, at der er noget specielt her, så jeg er glad på spillernes vegne, lyder det fra den 55-årige italiener.
Antonio Conte har udover sine italienske mesterskaber også vundet et engelsk mesterskab og en FA Cup med Chelsea.

SSC Napoli
Serie A





































