2026-01-12 13:35:00

Cooper opfordrer Nartey til at blive

Selvom Noah Nartey har meddelt Brøndby, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, ændrer situationen ikke noget for Steve Cooper, der samtidig opfordrer midtbanespilleren til at blive.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 1

PIG

Noah Nartey har meddelt Brøndby, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, der udløber i sommeren 2027.

Den 20-årige midtbanestjerne har særligt i efteråret været en kæmpe profil for de blågule, men for nu har han sendt et signal til Brøndby om, at samarbejdet altså senest slutter om halvandet år, hvilket fodbolddirektør Benjamin Schmedes satte ord på i sidste uge.

Situationen ændrer dog ikke noget for cheftræner Steve Cooper. Det fortalte waliseren i forbindelse med en presseseance i fredags på Brøndby Stadion.

- Jeg er helt klar over situationen, men jeg bliver også nødt til at forpligte mig til min rolle, og den er at arbejde med spillerne hver dag. Det inkluderer Noah. Vi elsker ham. Som person. Som lad. Som spiller.

- I øjeblikket ændrer intet sig, hvad angår ham, for jeg er ikke blevet fortalt andet. Han er kommet tilbage i virkelig god form, hvilket har været godt at se, og jeg ser frem til at blive ved med at arbejde med ham, forklarede Steve Cooper.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper opfordrer Nartey til at blive
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Noah Nartey står noteret for 17 Superliga-kampe dette efterår, hvor det er blevet til fire mål og tre assists og har været en af Coopers mest benyttede spillere.

Derfor opfordrede han også den offensive midtbanespiller til at blive på Vestegnen, da han fik spørgsmålet direkte.

- Ja. Det ved jeg, alle gør. Han er en af os. Men mine samtaler med Noah er private, men jeg kan godt fortælle, hvad vi gør for at gøre ham bedre, og hvordan vi presser ham. Jo længere, vi kan gøre det, desto bedre. 

- Noah er engageret og har en positiv attitude.

Lyon nævnt som bejler
Nartey blev i december sat i forbindelse med Lyon.

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes ville i fredags dog hverken be- eller afkræfte, om han har modtaget et tilbud fra franskmændene. 

Men bliver Nartey solgt i løbet af januar, er det, fordi Brøndby har en plan med det, siger Steve Cooper. 

- Det er et hypotetisk spørgsmål. Hvis en spiller bliver solgt, gør vi det, velvidende at vi har en plan, så vi ikke står svækket tilbage. Sådan vil det være i Noahs tilfælde, hvis det sker. 

Noah Nartey kom til Brøndby som U17-spiller fra FC København for efterhånden en del år siden.

Podcast Cover

Danmark får fire hold i Europa

Hattrick | Afsnit 165

Callum McCowatt fra Silkeborg IF har vakt opsigt med en voldsom kritik af sin egen klubs ledelse, men direktør Kent Madsen kan ikke genkende udlægningen. 

Læs mere
-18:19

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 1

PIG

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce