2025-11-08 07:57:11

Cooper svarer Rangnick: Gregoritsch knokler

Steve Cooper lægger ikke meget i Ralf Rangnicks syn på Michael Gregoritschs situation i Brøndby forud for VM. Den østrigske landstræner savner mere spilletid til angriberen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

2 - 0

FCN

Landstræner Ralf Rangnick har igen peget på Patrick Pentz og Michael Gregoritsch, der er en fast del af det østrigske landshold i VM-kvalifikationen.

Om lidt venter kampe mod Cypern og Bosnien-Hercegovina, men den ene af de to Brøndby-spillere har ikke mange minutter i benene, hvilket den østrigske landstræner naturligvis har bemærket.

Rangnick fortalte i forbindelse med sin udtagelse, at Michael Gregoritschs aktuelle situation på Vestegnen ikke er tilfredsstillende.

- Han havde nok forestillet sig den transfer noget anderledes, sagde den 67-årige tysker blandt andet og gav udtryk for, at han savner mere kontinuerlig spilletid til Brøndby-angriberen.

Fredag eftermiddag fik Bold og resten af den skrevne presse mulighed for at spørge Steve Cooper ind til udtalelserne fra Ralf Rangnick. 

Brøndby-bossen anerkender, at spilletid på klubplan er vigtigt i landsholdssammenhæng, men waliseren holder primært sit fokus på at udvikle klubben og roser i øvrigt en uheldig Gregoritsch for at arbejde hårdt.

- Form, minutter osv. spiller en rolle, når der skal udtages spillere i de her tider, hvor der er mange landskampspauser og en slutrunde at spille for.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper svarer Rangnick: Gregoritsch knokler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Michael arbejder rigtig hårdt, og han vil selvfølgelig spille mere, end han har gjort. Han missede kampen mod Silkeborg på grund af sygdom, og det kom heller ikke på et godt tidspunkt for ham. Han har brugt ugen på at komme tilbage til fuld styrke.

- Ralf er mere erfaren end mig, og han ved fra sin tid i klubfodbold, at man ikke tænker for meget på landsholdsspillerne, når man laver et stykke arbejde her og forsøger at vinde så mange kampe som muligt for klubben.

Gregoritsch står noteret for tre scoringer i 10 kampe for Brøndby.

Han kom til i sommer fra Freiburg, mens Frederik Birk var cheftræner.

Steve Cooper har imidlertid haft mere fidus til unge Jakob Ambæk, der for det meste har været starteren i front under waliseren.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

2 - 0

FCN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce