2026-07-31 15:51:00

Cornelius er vant til kritik: Nye spillere forvirres

Andreas Cornelius er ikke overrasket over kritikken af FCK’s præstationer, men han forstår godt, hvis nye spillere kan undre sig. Cornelius mener selv, at FCK har fået en fin start.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

søndag 2. aug

SIF

vs

FCK

Spillemæssigt har FC København ikke imponeret i sæsonens første tre kampe.

Alligevel lykkedes det at hente en samlet 5-4-sejr over Polissya i jagten på Conference League, mens Lyngby med hiv og sving blev besejret med 3-2 i første Superliga-kamp.

Spørger man Andreas Cornelius, har FCK fået en fin start.

- Vi står tilbage efter tre kampe på seks dage med to sejre og en uafgjort, og vi er videre i Europa. Jeg synes egentlig, at det er fint med noget kritik af præstationerne, men vi har jo fået en fin start i et hårdt program, og det er vi godt tilfredse med.

- Vi arbejder hver dag på at blive bedre, så vi er egentlig ikke så nervøse eller bange for det, der kommer. Vi stoler på kvaliteten, og jeg tror også, at hvis vi står sammen og gør alle de ting, der skal til, så har vi et stærkt hold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cornelius er vant til kritik: Nye spillere forvirres
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Nu har jeg været her i mange år, og selv i de rigtigt gode sæsoner er der kritik af vores præstationer i perioder. Det gælder bare om at være mentalt stærk, bare gøre de rigtige ting og køre på, siger Cornelius.

Andreas Cornelius forstår godt, hvis nye spillere kan undre sig en smule.

- For mig er det ikke nogen overraskelse, men jeg tror mere, at det er nye spillere, der har vundet to kampe og spillet én uafgjort, og så oplever de alligevel en masse kritik alle steder fra. De kan nok blive lidt forvirrede, men det bliver jeg sgu ikke, så vi kører bare på, siger Cornelius med et smil.

Næste opgave er ude mod Silkeborg søndag aften.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

søndag 2. aug

SIF

vs

FCK

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce