Comorerne skal mandag aften spille deres første knockout-runde kamp nogensinde i African Cup of Nations mod Cameroun, og optakten må siges at have været mildest talt kaotisk for ø-nationen.
Landet mangler således alle deres tre målmænd, da Ali Ahamada og Moyadh Ousseini er positive med coronavirus, mens Salim Ben Boina, som stod mod Marokko og Ghana, er skulderskadet.
Tidligere mandag lød meldingen ellers, at Ali Ahamada var testet negativ, men coronaregler spænder fortsat ben for Comorernes målmandssituation.
Præsidenten for landets fodboldforbund udtalte mandag følgende til franske RMC Sport:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har lavet de ekstra tests, og alt er fint. Men i øjeblikket vil CAF ikke lade ham spille.
Beslutningen fra det afrikanske fodboldforbund hviler på et corona-regelsæt, der siger at en spiller skal selvisolere i fem dage, før han tager sin PCR-test 48 timer før kampstart. Med en positiv coronaprøve fra 22. januar, er Ahamadas odds med andre ord dårlige.
Tidligere lød reglerne ellers, at en spiller, der havde testet positiv kunne blive testet hvert andet døgn, og det er altså denne ændring, der har givet Comorerne svære odds forud for kampen mod de femdobbelte AFCON-vindere fra Cameroun.


Africa Cup of Nations
Cameroun
Comorerne

































