


Leeds blev noget uventet ekspederet ud af FA Cup, da Crawley Town bankede Premier League-mandskabet med 3-0.
En af målscorerne og holdets bedste spiller i opgøret, Ashley Nadesan, sagde efter den store triumf, at holdet er klar til at møde hvem som helst i næste runde af turneringen.
- Hele klubben kan være stolt i dag. Det første mål kom som lidt af et chok, men at score det andet mål lige efter var virkelig stort. Og personligt er det fedt at modtage prisen som kampens spiller, sagde Nadesan til BBC.
Nadesans scoring faldt efter en sløset Leeds-aflevering, og så kunne han sparke bolden i mål, selvom Kiko Casilla fik lappen på den.
Efter sejren over Leeds var Nadesan selvsagt ikke til at skyde igennem, og han var sågar klar på at trække alt og alle i næste runde.
- Vi tager gerne hvem som helst fra Premier League. Vi prøver at gøre det her stadion til et fort.

Crawley
Leeds
FA Cup


































