164 kampe og med udsigt til et par stykker endnu.
Marc Dal Hende spiller i øjeblikket mere, end han har gjort længe for Sønderjyske, men nu lakker tiden mod enden.
Den 34-årige forsvarsspiller skifter til sommer hjem til AB i 2. division, og derfor er han også bevidst om, at det ikke bliver nemt snart at sige farvel.
- Jeg kan godt mærke, at dagen nærmer sig, og det bliver uden tvivl en følelsesmæssig rutsjebanetur for mig. Der er ingen tvivl om, at Sønderjyske Fodbold langsomt, men sikkert, er kravlet ind under huden på mig, siger han til klubbens hjemmeside.
Men selvom der ikke er mange optrædener tilbage i den lyseblå trøje, så har Dal Hende et klart mål for sin sidste tid i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er rigtig mange mennesker i og omkring klubben, som betyder utroligt meget for mig, så det vil betyde alverden at kunne aflevere Sønderjyske Fodbold i Superligaen til næste sæson.
- Det aftryk håber jeg helt klart, at jeg kan være med til at sætte. Og ja, der er ingen tvivl om, at det bliver en vild kamp – den sidste hjemmekamp. Men fokus er fuldt ud på, at vi skal overleve.
Sønderjyske kan tage et vigtigt skridt i jagten på overlevelse, når de i denne runde får besøg af Vejle Boldklub.
Opgøret på Sydbank Park i Haderslev fløjtes i gang mandag klokken 19.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga







































