


Det ser sort ud for Wolverhampton.
Klubben fra det centrale England har kun skrabet to point sammen i Premier League, og det var heller ikke lørdag, at de formåede at hente sæsonens første sejr.
Hjemme på Molineux havde Wolves besøg af Brentford, der stillede til start med danske Mathias Jensen.
Efter 63 minutter kunne Jensen se en lang bold fra Vitaly Janelt sejle ind i feltet, hvor Keane Lewis-Potter dukkede op og sparkede Brentford foran.
Kort efter målet til 1-0 erstattede Mikkel Damsgaard sin landsmand Mathias Jensen, og 20 minutter senere fik Damsgaard en hovedrolle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 83 minutter lagde Damsgaard nemlig bolden i feltet, hvor Keane Lewis-Potter på ny dukkede op og sparkede bolden i netmaskerne.
Kort før tid fik Wolves muligheden for at skabe lidt spænding, da de fik tildelt et straffespark.
Jørgen Strand Larsens slatne forsøg blev dog pillet fra pletten af Caoimhin Kelleher, og derfor vandt Brentford med 2-0.
Sejren betyder, at Brentford har 23 point, mens Wolves fortsat må nøjes med to point på kontoen.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Wolverhampton
Brentford
Premier League























