I 2021 blev han sammen med Joakim Mæhle Danmarks helt store EM-darling, men siden har Mikkel Damsgaard været igennem nogle svære perioder.
Skader har plaget den vævre kreatør, der til daglig spiller i Brentford, og i 2024 har Kasper Hjulmand fået en del kritik for at udtage Damsgaard, når han ikke har spillet ret meget i England.
Damsgaard ærgrer sig over diskussionen, der har kørt.
- Jeg tror, den største grund er, at jeg i en periode ikke spillede så meget i klubben. Jeg var ude i lang tid med skader, og så spillede jeg ikke så meget derefter, og så stiller folk spørgsmål ved ens udtagelse.
- Det kan jeg godt forstå, men jeg er rigtig glad for at være med, og jeg synes også, at jeg har fortjent at være med, og så må jeg bare gøre mit bedre og vise, hvad jeg kan, siger Damsgaard til Bold.
Har diskussionen om din berettigelse på landsholdet gået dig på?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er gået mig på, men selvfølgelig vil jeg hellere have, at der ikke er nogen, der snakker om, om jeg skal være med eller ej. Jeg sluttede rigtig godt af i Brentford, og det gjorde også, at jeg kom med her.
- Selvfølgelig er det ærgerligt, at folk sætter spørgsmålstegn ved det, men jeg er her, gør mit bedste og hjælper holdet så meget som muligt.
I sidste testkamp mod Norge viste Mikkel Damsgaard lovende takter, selv om det hele ikke var i top.
- Jeg kan godt spille bedre, for jeg laver nogle fejl, jeg ikke altid laver. Jeg kan godt spille med lidt mere selvtillid og prøve nogle flere ting, men jeg var rigtig glad for at få en masse minutter i benene.
- Jeg synes også, at jeg var med til at skabe nogle ting, men jeg forventer endnu mere af mig selv, siger Damsgaard til Bold.
23-årige Mikkel Damsgaard har scoret fire mål i 27 landskampe for Danmark.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere



EM
Danmark




































