Det udviklede sig dramatisk, da Real Madrid havde besøg af Marseille i første spillerunde af Champions League.
Undervejs blev det til to straffespark og et rødt kort til Real Madrid.
Udvisningen tilfaldt Dani Carvajal, der nikkede en skalle til Marseille-keeper Geronimo Rulli.
UEFA oplyser, at det koster Carvajal to spilledages karantæne.
Det vil sige, at Carvajal misser kampen tirsdag aften mod Kairat Almaty og kampen mod Juventus om tre uger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det havde den spanske back dog nok gjort uanset hvad, for i weekendens 2-5-nederlag til Atletico Madrid blev Carvajal ramt af en skade i højre læg.
Ifølge det spanske medie Sport forventes skaden at holde Dani Carvajal ude i de kommende fire uger.
Real Madrids kamp mod Kairat Almaty fløjtes op tirsdag aften klokken 18:45 dansk tid.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Real Madrid
Champions League





























