2025-06-17 17:10:00

Danmark er ikke bange: Ligegyldigt med Portugal eller Frankrig

Den danske lejr er ligeglad med, hvem man skal møde af Frankrig, Portugal og Georgien i EM-kvartfinalen. Man har fokus og en stor tro på sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Slovakiet
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 3. runde

FT

DAN

2 - 2

FIN

Danmark er klar til kvartfinalen ved U21-EM efter en fremragende start på slutrunden med to sejre ud af to mulige.

Det er dog fortsat uvist, hvem Steffen Højer og co. skal op imod i kvartfinalen, da der er tre hold i spil.

Danmark skal møde andenpladsen i gruppe C, og det kan blive Portugal, Frankrig eller Georgien.

Så hvem håber den danske lejr på?

- Jeg har ikke rigtig noget håb. Portugal og Frankrig er rigtig dygtige, siger Steffen Højer til Bold og fortsætter.

- Jeg tager ud og ser Frankrig i aften, mens at vi har nogen andre, som tager ud og ser Portugal og Georgien.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Danmark er ikke bange: Ligegyldigt med Portugal eller Frankrig
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

- Lige nu ligger det til at være Frankrig, som vi har fået en på hatten af tidligere, selvom det var et andet hold. Begge hold er på et voldsomt niveau.

Ingen frygt hos Danmark
Steffen Højer kræver fuldt fokus hos U21-landsholdet, selvom man allerede er videre til kvartfinalen.

Der er nemlig fortsat meget på spil for de resterende hold i sidste gruppekamp.

- Lige nu handler det for os om at have respekt for stillingen i vores gruppe, hvor Ukraine, Holland og Finland stadig har noget at spille for.

- Vi vil derfor ikke kigge længere frem end den ene kamp, som vi går efter at vinde.

Lucas Hey har det på samme måde.

Han har fuldt fokus på Finland-kampen. Han er desuden helt ligeglad med, hvem han skal stå over for på søndag i kvartfinalen.

- Det er ligegyldigt for mig. Man kunne håbe på Georgien, men hvis de slår Frankrig eller Portugal ud, så er de jo ikke et dårligt hold.

- Det bliver lige meget hvad en udfordring, men vi har mest fokus på vores kamp.

Danmark har dog bevist, at man kan være med blandt de store nationer.

Senest slog man favoritten Holland med 2-1, og det giver selvtillid til at nå flere store resultater.

- Ja, det er helt sikkert. Det gør det da. Vi er ikke bange for nogen, siger Lucas Hey til Bold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 3. runde

FT

DAN

2 - 2

FIN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce