2024-09-11 09:01:00

Danmark tæt på U21-EM: Det er vores Champions League

Det vil betyde alt for Danmark, hvis man kommer med til U21-EM næste sommer, da det er toppen af poppen, som er med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

5 - 0

TJE

28'
10
William Bøving
Mål
48'
20
Mika Biereth
Mål
54'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe
61'
40
Thomas Kristensen
Mål
87'
50
Mathias Kvistgaarden
Mål

U21-landsholdet er snublende tæt på EM.

De danske talenter skød Tjekkiet i sænk i EM-kvalifikationen, da det blev til en overbevisende 5-0-sejr.

Nu er det blot en enkelt sejr, som mangler for danskerne, før at man kan booke billetten til Slovakiet, hvor EM bliver afholdt næste sommer.

Landstræner Steffen Højer kender om nogen betydningen af, at Danmark får et U21-landshold med til en slutrunde.

- Det ville jo betyde alt. Jobmæssigt er det det største, vi kan. Det er vores Champions League, vi kan komme med til. 

- Derfor ville det jo være vanvittigt vigtigt. Nu har jeg prøvet det, da det var Albert Capellas, der var træner. Jeg har prøvet med Jesper Sørensen, hvor vi røg ud i en playoff.

- Det er jo kæmpe stort at få lov til at være med til, siger Steffen Højer.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Danmark tæt på U21-EM: Det er vores Champions League
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Toppen af poppen
Danmark var senest med til EM tilbage i 2021, hvor kvartfinalen blev endestationen efter et stort drama mod Tyskland.

Det er Europas største talenter, som får lov til at vise sig frem.

Men hvor stort er en EM-slutrunde egentligt for U21-landshold?

- Det er kæmpestort. Nogle gange kan det godt undre mig, at folk ikke er mere opmærksomme på det her hold. 

- Vi sætter William Osula ind i 2. halvleg i 20 minutter. Han er lige blevet solgt for over 100 millioner kroner til Newcastle. 

- Det er bare for, at man får en idé om, hvad det er for en kvalitet, de her drenge har. Det er jo toppen af poppen. 

- Kommer man med til et EM, møder man bare nogen af dem, som om ganske få år bliver solgt for flere hundrede millioner, siger Steffen Højer.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Drømmer stort
Det er ikke kun Steffen Højer, som meget gerne vil til EM.

De danske spillere drømmer også om at stå på den store scene.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden har endnu ikke prøvet det med U21-landsholdet, men nu skal det være.

- Det er jo en kæmpe oplevelse. Man har jo kun hørt om det fra andre, der har prøvet det.

- Så det er noget, vi alle sammen sidder i omklædningsrummet og drømmer om. Det er fantastisk.

Skal vi til EM næste sommer eller hvad?

- Det tænker jeg, at vi skal, siger Mathias Kvistgaarden med et smil.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

U21-landsholdets sidste kvalifikationskamp bliver spillet den 15. oktober, hvor Island kommer på besøg i Vejle.

Hvis Danmark vinder den kamp, er Steffen Højer og co. klar til EM, men andre resultater kan også gøre det.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

5 - 0

TJE

28'
10
William Bøving
Mål
48'
20
Mika Biereth
Mål
54'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe
61'
40
Thomas Kristensen
Mål
87'
50
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce