AGF har måttet undvære Danny Olsen i de seneste to Superliga-kampe. Den 31-årige midtbanespiller har døjet med muskelproblemer, men melder sig nu klar til at spille.
- Jeg fik tilbagefald med en skade, som jeg desværre har haft et par gange før. Men jeg har været med til træning de sidste par dage og er nu klarmeldt til fuld træning og kamp, siger Danny Olsen til bold.dk.
AGF'eren har flere gange været ude med muskelproblemer i denne sæson, men denne gang tror Danny Olsen på, at de har fundet en løsning.
- Det har ikke været fjernt for mig med de her muskelskader i min karriere. Sidste gang prøvede vi at bygge lidt ekstra på med styrketræning, men det var ikke den rigtige vej. Så nu har vi lavet en god plan, der går på at sørge for at restituere lidt bedre, siger midtbanespilleren og fortsætter:
- Jeg tror, at den plan kommer til at være god for mig. Det er super fedt, for det gør jo, at jeg kan hjælpe drengene på banen. Så jeg ser lyst på det.
Olsen er derfor formentlig med i truppen, når AGF på fredag møder Silkeborg i Superligaen.
peter@bold.dk


AGF
3F Superliga































